RLE
Vi får alle alderssyn - der er bare forskel på, hvornår det begynder og hvor hurtigt det udvikler sig!
Øjets naturlige linse mister med tiden sin fleksibilitet og vi får svært ved at stille skarpt på det som er tæt på.
Ønsker du at blive BRILLEFRI, så er en RLE-linseudskiftning med flerstyrkelinser den optimale løsning. Med en linseudskiftning behandler vi selve årsagen til dit alderssyn, nemlig den ufleksible linse. Af den årsag tilbyder vi ikke øjenlaser til behandling af alderssyn, da laseren ikke behandler den ufleksible linse inde i øjet.
RLE-linseoperation er til dig, som vil have frihed til at se og læse på alle afstande, uden at skulle bruge briller.
RLE er en forkortelse for ”Refractive Lens Exchange”
Stefan Klauber og Henrik Bom Olesen er specialister i linseudskiftning
Eyhance linseoperation
Opgradér din grå stær operation med Eyhance-linsen.
Eyhance er til dig, som i forvejen bruger briller for blandt andet alderssyn eller til dig som har fået konstateret grå stær.
Eyhance linsen giver dig større frihed til at se uden briller. Ønsker du fuld brillefrihed, så skal du vælge en RLE-linseoperation.
Eyhance linsen er en såkaldt EDOF linse, som står for Extended Depth Of Field - på dansk: Udvidet synsdybde.
Stefan Klauber og Henrik Bom Olesen er specialister i udskiftning af øjets linse og har mere end 40.000 udførte operationer bag sig!
Når alderssynet begynder at udfordre os, så er der ingen vej uden om et par briller med en god plusstyrke.
Har du briller i forvejen, får du måske lavet en brille med glidende overgang så du kan se og læse inde for en arms længde. Men briller er for nogle af os begrænsende og i nogle situationer, direkte irriterende.
Med en Eyhance linseoperation får du mere frihed til at se og opleve verdenen, uden at brillerne skal være på hele tiden.
Eyhance linsen har den fordel, i forhold til de trifokale RLE-linser, at der ingen optiske bivirkninger er. Det vil sige, at tilvænningen er kort og der vil ikke opstå fænomener som glorier rundt om lyskilder.
Det er til forundersøgelsen, at du sammen med øjenlægen finder frem til den bedste løsning for dig.
Før-under-efter en Eyhance linseoperation
Før
Forundersøgelsen varer en time og består af en synsprøve, undersøgelse af øjet, resultatgennemgang og konklusion.
Du skal du være opmærksom på følgende inden forundersøgelsen:
- Bruger du kontaktlinser, skal du være linsefri i 5 dage op til undersøgelsen. Det er af afgørende betydning, at dine hornhinder ikke har været påvirket af kontaktlinser.
- Øjenlægen kan få brug for at dryppe dine øjne med pupiludvidende dråber, så det kan være en udfordring at køre i bil i flere timer bagefter. Du kan også opleve at være lysfølsom, så medbring et par solbriller for at være på forkant.
- Ingen kunstige øjenvipper og farvning af vipper og bryn 1 uge før behandlingen.
- To dage før behandlingen skal du starte op med øjendråber og i den forbindelse, skal du stoppe med at bruge kontaktlinser.
Under
2 dage før operationen skal du begynde med de øjendråber, som du enten har fået udleveret til forundersøgelsen eller selv har hentet på apoteket!
Afsæt halvanden time fra du møder ind og til Eyhance-linseoperationen er overstået.
Det er vigtigt, at der ikke er rester af make-up og at du ikke har brugt creme omkring øjnene når du møder ind til operation. Farvning af vipper og bryn eller påsætning af kunstige øjenvipper må ikke foretages 1 uge op til behandlingen.
Du kan få udleveret en beroligende tablet ved ankomsten, hvis du ønsker det.
Øjenlægen undersøger dine øjne og repeterer operationsforløbet inden du kommer ind på operationsstuen. Du vil få udleveret øjendråber til efterforløbet og modtage mundtlig og skriftlig instruktion.
På operationsstuen bliver du mødt af en sygeplejerske, som vil hjælpe dig til rette i en stol, som sænkes til næsten vandret.
Dine øjne bedøves med dråber. Der er altså ingen nåle! Øjenlægen sidder for enden af lejet og fortæller dig, hvad han gør og hvor langt i processen I er. Behandlingen er smertefri og varer omkring 15-25 minutter pr øje inkl. forberedelsestid.
Efter
Der anvendes ingen forbinding og du er klar til at blive fulgt hjem så snart du kommer ud fra operationsstuen. Dine øjne vil have godt af at være lukkede de første 3 timer efter operationen. Der kan forekomme beskedne smerte, som du kan dække med fx Panodil. Øjnene vil være lysfølsomme, så medbring solbriller.
Du skal dryppe øjne, som øjenlægen har foreskrevet fra du kommer hjem og fortsætte med dette i 6 uger.
Almindeligvis kan du køre bil og varetage almindeligt arbejde dagen efter. Brug dine øjne som du plejer – se TV, læs, bruge PC osv. Du kan ikke overanstrenge dine øjne. Der aftales kontrolbesøg fra gang til gang. Afsluttende kontrol er typisk efter 3 måneder.
Dette skal du undgå:
Den første uge: Gnid dig ikke i øjnene. Undgå fysisk træning, at arbejde i urent miljø, at få vand i øjnene når du bader og brug ikke make-up.
I 3 uger efter: Undgå sauna og svømmehal.
I 4 uger efter: Undgå kontakt- og vandsport, dykning og farvning af vipper og bryn/påsætning af kunstige vipper.
Frihed til mere
Resultatet med en Eyhance operation holder hele livet og du kan slippe for at bekymre dig for at udvikle grå stær, for det er ikke længere muligt.
Hvis du inden for 14 dage efter din forundersøgelse bestiller tid til operation, trækker vi prisen for en forundersøgelse fra prisen på Eyhance.
Grå Stær
Operation for grå stær er det hyppigst udførte indgreb i verden.
Metoden er standardiseret, gennemprøvet og sikker.
Vi kan også henvise dig til behandling i offentligt regi. I så fald er du velkommen tilbage til kontrol, når du er opereret.
Man har aldrig set grå stær gå væk af sig selv og der findes ingen medicinsk behandling, der kan standse udviklingen.
Så vores råd er: Når du har generende symptomer af din grå stær, så få den opereret. Du vinder intet ved at udsætte operationen. Når vi har undersøgt dig og konstateret grå stær, kan vi tilbyde dig tid til operation inden for en uge eller to.
Grå stær er en folkesygdom
Vi udvikler det alle sammen
- når bare man bliver gammel nok !
ICL (linseimplantat)
ICL linsen fungerer som en ’kontaktlinse’, men uden de gener, som en almindelig kontaktlinse kan afstedkomme, som fx tørre og irriterede øjne.
Linsen, som er fremstillet af blødt biologisk materiale (collamer) placeres foran øjets naturlige linse.
ICL er en forkortelsen for ’Implantable Collamer Lens’
Løsningen er effektiv og skånsom til korrektion af høje styrker!