SmartSight
SmartSight er den metode, som langt de fleste er egnet til og vælger.
Fordelene ved SmartSight er:
- Smertefrihed
- Hornhinden bevarer mest mulig af sin styrke
- Risikoen for tørre øjne nedsættes og
- Synet normaliseres hurtigt
SmartSight er den nyeste metode inden for øjenlaserbehandling.
Sikker, skånsom og hurtig
LASIK
En LASIK øjenlaserbehandling er en meget udbredt behandlingsform, som sikrer hurtigst muligt klart syn - allerede dagen efter. Og så beskriver de fleste behandlingen som smertefri.
LASIK er en forkortelse for Laser Assisted In Situ Keratomileusis
... På dansk: Ændring af hornhindens form med laser!
Smartsurface
SmartSurface er en simpel, sikker og robust øjenlaserbehandling og kan benyttes til behandling af de tyndeste hornhinder. Der er varierende grad af smerter efter behandlingen og det tager dage før synet er optimalt.
Ved SmartSurface øjenlaser benytter vi vores AMARIS 1050RS til at både at fjerne epithelet og ændre formen på hornhinden i en og samme behandling. Princippet kendes fra Trans-PRK.
Vi bruger også teknologien SmartPulse, der efterlader en meget glat overflade. Det reducerer helingstiden.
SmartSurface er en videreudvikling af Trans-PRK metoden.
Trans-PRK står for Transepithelial PhotoRefractive Keratectomy

AMARIS 1050RS laseren har markedets mest avancerede eye tracker i 7D og er desuden markedets hurtigste. Det er fuldstændigt afgørende for resultatet, at laseren sætter sine spor præcis dér hvor vi ønsker det. Eye trackeren er derfor med til at sikre det gode resultat.
Til forundersøgelsen måler vi blandt andet tykkelsen på dine hornhinder.
Før-under-efter SmartSurface laserbehandling
Før
Forundersøgelsen varer en time og består af en synsprøve, undersøgelse af øjet, resultatgennemgang og konklusion.
Du skal du være opmærksom på følgende inden forundersøgelsen:
- Bruger du bløde kontaktlinser, skal du være linsefri i 5 dage op til undersøgelsen. Det er af afgørende betydning, at dine hornhinder ikke har været påvirket af kontaktlinser, da målingerne af hornhinderne ligger til grund for laserens indstilling.
- Øjenlægen kan få brug for at dryppe dine øjne med pupiludvidende dråber, så det kan være en udfordring at køre i bil i flere timer bagefter. Du kan også opleve at være lysfølsom, så medbring et par solbriller for at være på forkant.
- Din synsfejl skal være stabil. For at vi kan sikre stabilitet, beder vi dig om at medbringe brille og/eller kontaktlinsehistorik som går mindst to år tilbage, så vi har et sammenligningsgrundlag.
- Ingen kunstige øjenvipper og farvning af vipper og bryn 1 uge før behandlingen.
Under
Afsæt omkring 45 minutter fra du møder og ind til SmartSurface-behandlingen er overstået
Det er vigtigt, at der ikke er rester af make-up og at du ikke har brugt creme omkring øjnene. Farvning af vipper og bryn eller påsætning af kunstige øjenvipper må ikke foretages 1 uge op til behandlingen.
Du vil få udleveret en beroligende tablet ved ankomsten.
Øjenlægen undersøger igen dine øjne og repeterer operationsforløbet. Du vil få udleveret øjendråber til efterforløbet og modtage mundtlig og skriftlig instrukser i brugen.
På operationsstuen bliver du mødt af en sygeplejerske, som vil hjælpe dig til rette på et vandret leje. Stuen er afkølet, så det kan være en god idé med en langærmet bluse/skjorte.
Dine øjne bedøves med dråber. Der er altså ingen nåle! Øjenlægen sidder for enden af lejet og fortæller dig, hvad han gør og hvor langt i processen I er. Behandlingen er smertefri og varer mindre end 10 minutter pr øje + forberedelsestid, så regn med ca. 30 minutter på stuen.
Øjenlægen slutter behandlingen med at sætte en beskyttende kontaktlinse på øjet, for at dække det opererede område på hornhinden. Linsen fjernes igen ved første kontrolbesøg ca. 5 dage efter behandlingen.
Til SmartSurface anvendes AMARIS 1050RS til at fjerne epitelet og lave formændringen i én og samme behandling. Proceduren kendes fra Trans-PRK. AMARIS 1050RS benytter SmartPulse, den nyeste teknologi på området, som efterlader en meget glat overflade, hvilket reducerer helingstiden.
Fuldt detaljeret beskrivelse udleveres i forbindelse med operation.
Efter
Du er klar til at blive fulgt hjem så snart du kommer ud fra operationsstuen. Når bedøvelsen aftager vil du mærke ubehagelig svie og lysfølsomhed, der kan vare i 3-4 dage mens øjet heler. Vi anbefaler derfor, at du hviler dig så meget som muligt med lukkede øjne de første dage. Du skal dryppe dine øjne, som øjenlægen har foreskrevet fra du kommer hjem og fortsætte med dette i 3 uger. Synsstyrken forventes at være ca. 50% efter en uge (bilkørsel lovlig) og at være normal efter ca. 3 uger.
I takt med at ubehaget mindskes vil du kunne bruge dine øjne som du plejer – se TV, læse, bruge PC osv. Du kan ikke overanstrenge dine øjne, men du vil se sløret. Du skal ikke regne med at kunne gå på almindeligt arbejde til efter den beskyttende linse er blevet fjernet. Afsluttende kontrol er typisk efter 3 måneder.
Dette skal du undgå:
- Den første uge: Gnid dig ikke i øjnene. Undgå fysisk træning, at arbejde i urent miljø, at få vand i øjnene når du bader og brug ikke make-up.
- I 3 uger efter: Undgå sauna og svømmehal.
- I 4 uger efter: Undgå kontakt- og vandsport, dykning og farvning af vipper og bryn/påsætning af kunstige vipper.
Fuldt detaljeret beskrivelse udleveres i forbindelse med operation.
Vi giver os god tid til forundersøgelsen og øjenlægen følger dig nøje hele vejen.
Smartsurface
Hvad koster en SmartSurface behandling?
Prisen er kun 9.950 kr pr øje for en SmartSurface (PRK).
Hvad er SmartSurface
SmartSurface kombinerer fordelene ved en traditionel TransPRK med den nye SmartPulse teknologi, som gør behandlingen hurtigere og mere skånsom.
Gør en SmartSurface behandling ondt?
Selve behandlingen gør ikke ondt. Og grundet SmartPulse teknologien, er smerteniveauet efter behandlingen 25% mindre end ved en traditionel Trans-PRK. Men vær indstillet på, at have ondt de første 3-4 dage efter behandlingen. Vi forebygger smerterne med øjendråber, tabletter og en beskyttende kontaktlinse.
Hvad er forskellen på TransPRK og SmartSurface?
SmartSurface kombinerer fordelene ved en traditionel TransPRK med den nye SmartPulse teknologi, som gør behandlingen hurtigere og mere skånsom.