SmartSight
SmartSight er den metode, som langt de fleste er egnet til og vælger.
Fordelene ved SmartSight er:
- Smertefrihed
- Hornhinden bevarer mest mulig af sin styrke
- Risikoen for tørre øjne nedsættes og
- Synet normaliseres hurtigt
SmartSight er den nyeste metode inden for øjenlaserbehandling.
Sikker, skånsom og hurtig
LASIK
En LASIK øjenlaserbehandling er en meget udbredt behandlingsform, som sikrer hurtigst muligt klart syn - allerede dagen efter. Og så beskriver de fleste behandlingen som smertefri.
LASIK er en forkortelse for Laser Assisted In Situ Keratomileusis
... På dansk: Ændring af hornhindens form med laser !
LASIK øjenlaser benytter ATOS femtosekund laseren (FS-LASIK) til at lave en flap - en lille 'låge' i hornhinden. Flappen løftes til side, hvorefter korrektion af synsfejlen udføres ved at ændre form i stromaet med vores AMARIS 1050RS excimer laser. Til slut lægges flappen på plads og helingen begynder.
AMARIS 1050RS laseren har markedets mest avancerede eyetracker i 7D og er desuden markedets hurtigste.
Øjet bevæger sig hurtigt og i flere retninger. Eye Trackeren sikrer, at laseren kun arbejder præcis dér, hvor den skal. Når øjet flytter sig, følger laserstrålen med!
Her kan du se en lille en lille animeret film som viser en LASIK-behandling
Øjet bevæger sig ca. 90 mikrometer per millisekund i alle retninger! Med AMARIS 1050RS 7D eye tracker sikrer vi størst mulig præcision.
Før-under-efter LASIK øjenlaser
Før
Forundersøgelsen varer en time og består af en synsprøve, undersøgelse af øjet, resultatgennemgang og konklusion.
Du skal du være opmærksom på følgende inden forundersøgelsen:
- Bruger du bløde kontaktlinser, skal du være linsefri i 5 dage op til undersøgelsen. Det er af afgørende betydning, at dine hornhinder ikke har været påvirket af kontaktlinser, da målingerne af hornhinderne ligger til grund for laserens indstilling.
- Øjenlægen kan få brug for at dryppe dine øjne med pupiludvidende dråber, så det kan være en udfordring at køre i bil i flere timer bagefter. Du kan også opleve at være lysfølsom, så medbring et par solbriller for at være på forkant.
- Din synsfejl skal være stabil. For at vi kan sikre stabilitet, beder vi dig om at medbringe brille og/eller kontaktlinsehistorik som går mindst to år tilbage, så vi har et sammenligningsgrundlag.
- Ingen kunstige øjenvipper og farvning af vipper og bryn 1 uge før behandlingen.
Under
Afsæt omkring en time fra du møder ind og til LASIK-behandlingen er overstået.
Farvning af vipper og bryn eller påsætning af kunstige øjenvipper må ikke foretages 1 uge op til behandlingen. Der må ikke være rester af make-up og du må ikke bruge creme omkring øjnene inden på selve operationsdagen.
Du vil få udleveret en beroligende tablet ved ankomsten.
Øjenlægen undersøger igen dine øjne og repeterer operationsforløbet. Du vil få udleveret øjendråber til efterforløbet og modtage mundtlig og skriftlig instrukser i brugen.
På operationsstuen bliver du mødt af en sygeplejerske, som vil hjælpe dig til rette på et vandret leje. Stuen er afkølet, så det kan være en god idé med en langærmet bluse/skjorte.
Dine øjne bedøves med dråber. Der er altså ingen nåle! Øjenlægen sidder for enden af lejet og fortæller dig, hvad han gør og hvor langt i processen I er. Øjenlaseren arbejder i ganske få sekunder ad gangen og er tæt på smertefri. Behandlingen varer mindre end 5 minutter pr øje + forberedelsestid, så regn med ca. 30 minutter på stuen.
Til at udføre LASIK anvender vi Schwind Sirius scheimflug og Schwind Peramis aberrometer + placido disk. CSO MS-39 OCT + placido disk og Topcon Maestro OCT.
Fuldt detaljeret beskrivelse udleveres i forbindelse med operation.
Efter
Når operationen er overstået er du klar til at blive fulgt hjem. Du kan opleve svie og lysfølsomhed og øjnene vil ofte løbe i vand. Du skal holde dine øjne mest muligt lukkede i de første 3 timer efter behandlingen. Du skal dryppe dine øjne fra du kommer hjem og fortsætte med dette i 3 uger.
Du kan bruge dine øjne som du plejer – se TV, læse, bruge PC osv. og kan ikke overanstrenge dine øjne. Almindeligt arbejde kan varetages dagen efter. Første kontrol er hos øjenlægen allerede dagen efter. Afsluttende kontrol er typisk efter 3 måneder.
Dette skal du undgå:
Den første uge: Gnid dig ikke i øjnene. Undgå fysisk træning, at arbejde i urent miljø, at få vand i øjnene når du bader og brug ikke make-up.
I 3 uger efter: Undgå sauna og svømmehal.
I 4 uger efter: Undgå kontakt- og vandsport, dykning og farvning af vipper og bryn/påsætning af kunstige vipper.
Fuldt detaljeret beskrivelse udleveres i forbindelse med operation.
Øjenlægen følger dig nøje under hele forløbet fra start til slut.
Ofte stillede spørgsmål om LASIK
Hvad koster en LASIK
Prisen er kun 9.950 kr pr øje - alt inklusiv.
Ser jeg skarpt efter en LASIK laserbehandling?
Lige efter en LASIK-behandling skal du holde dine øjne lukkede i 3 timer. Herefter ser du godt uden briller. Det er helt normalt, hvis dine øjne er røde og kan føles irriterede i timerne efter behandlingen.
Hvad er LASIK?
Nogle kalder den FS-LASIK. Hos os er det kort og godt LASIK. Der benyttes to lasere. Femtosekund laseren laver en 'flap' i hornhinden, som løftes til side for at gøre klar til laser nr. to, som hedder excimer laser. Den retter synsfejlen ved en fordampning af hornhindevæv. Til sidst lægges flappen på plads og hornhinden er lukket.
Er der aldersbegrænsninger i forhold til en laserbehandling?
Ja, du skal være fyldt 18 år og have stabil brillestyrke.
SmartSurface
SmartSurface er en simpel, meget sikker og robust øjenlaserbehandling. Den har den højeste grad af præcision og kan benyttes til behandling af de tyndeste hornhinder. Der er varierende grad af smerter efter behandlingen og det tager dage før synet er optimalt.
Ved SmartSurface øjenlaser benytter vi vores AMARIS 1050RS til at fjerne epithelet og lave formændringen i en og samme behandling. Princippet kendes fra Trans-PRK.
Vores AMARIS 1050RS er udstyret med teknologien SmartPulse, der efterlader en meget glat overflade. Det reducerer helingstiden.
SmartSurface er en videreudvikling af Trans-PRK metoden.
Trans-PRK står for Transepithelial PhotoRefractive Keratectomy