Mange oplever omkring 45-års alderen, at bogstaver begynder at flyde sammen, eller at armene ikke længere rækker til, når man skal læse. Det skyldes alderssyn en naturlig del af øjets aldring, hvor linsen mister sin elasticitet og dermed evnen til at fokusere på tæt hold.
For mange er det en stor omvæltning at gå fra et liv med skarpt syn til pludselig at være afhængig af læsebriller. Men heldigvis findes der effektive behandlingsmetoder, der kan genskabe synet og gøre briller overflødige – også permanent.
Alderssyn opstår gradvist, når øjets naturlige linse bliver stivere og mindre fleksibel. I yngre år kan linsen automatisk ændre form for at fokusere på forskellige afstande, men med tiden mister den denne evne. Det betyder, at øjet ikke længere kan stille skarpt på ting tæt på som tekst, mobilskærme og aviser.
Selvom alderssyn ikke er en sygdom, påvirker det livskvaliteten, og mange oplever frustration over konstant at skulle tage briller af og på. Heldigvis er der moderne løsninger, der kan korrigere problemet permanent også selvom man samtidig har nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl.
Den mest effektive metode til at slippe for læsebriller er en linseudskiftning. Her fjernes øjets naturlige linse og erstattes med en kunstig linse, som genskaber evnen til at fokusere på både kort og lang afstand.
Behandlingen udføres med samme metode som ved grå stær operationer, som er en af verdens mest udførte og veldokumenterede øjenoperationer.
Fordelen ved en linseudskiftning er, at du ikke blot slipper for læsebriller, du slipper også for at udvikle grå stær senere i livet, da den nye linse aldrig bliver uklar. Resultatet er et stabilt, klart syn, der holder resten af livet.
Valget af linsetype afhænger af, hvordan du bruger dit syn til hverdag, og hvilke behov du har. Ved linseudskiftning anvendes oftest en af følgende typer:
Valget sker altid i samråd med øjenlægen, som ud fra dine målinger, øjnenes sundhed og din livsstil finder den løsning, der giver mest komfort og frihed i hverdagen.
En linseudskiftning er en sikker og gennemprøvet procedure, men som ved alle kirurgiske indgreb findes der små risici. Nogle oplever midlertidig tørhed, lysfølsomhed eller let sløret syn i helingsperioden.
I sjældne tilfælde kan der opstå efterstær, en uklarhed bag linsen som nemt kan fjernes med en kort laserbehandling, som vi tilbyder livslang gratis behandling af alvorlige komplikationer som infektion eller hævelse forekommer yderst sjældent, og ved at følge øjenlægens instruktioner og møde til kontrolbesøg minimeres risikoen yderligere. Det vigtigste er, at du altid kontakter klinikken, hvis du oplever smerte, ubehag eller pludselige ændringer i synet efter operationen.