Om os

Øjenklinikken Hørsholm er en privatklinik, som ejes af øjenlægerne Henrik Bom Olesen og Stefan Klauber – to af landets mest erfarne øjenlæger.

Klinikken tilbyder diagnosticering og behandling af øjensygdomme hos børn og voksne og vi er førende indenfor synskorrigerende øjenoperationer. Henrik og Stefan har tilsammen udført mere end 60.000 øjenlaser- og linseoperationer.
Klinikken udfører også kosmetisk øjenlågskirurgi.

Ingen ventetid

Klinikken har ikke overenskomst med Sygesikringen, hvilket betyder, at du enten selv skal betale for konsultationen eller være dækket af en sundhedsforsikring.

Vi kan tilbyde dig tid til konsultation indenfor 1-2 uger. Har du AKUT brug for en øjenlæge, har vi hver dag afsat tider til akutte patienter. Ring til os på telefon 70 89 52 16.

Vi har de fleste præparater i beredskab, så vi kan påbegynde behandling straks. Så slipper du for at skulle haste afsted til apoteket.

Tryghed, tilgængelighed og professionalisme er vores nøgleord.

Velkommen til!

Vi er specialiseret i diagnosticering og behandling af øjensygdomme hos børn og voksne og har mange års erfaring i synskorrigerende øjenoperationer og kosmetisk øjenlågskirurgi.

Vores mission er, at være patienternes foretrukne private alternativ til de offentlige behandlingstilbud. Hos os kan du få en tid hos øjenlægen inden for 1-2 dage.

Der sættes god tid af til alle konsultationer og vi giver dig en grundig forklaring på resultatet af undersøgelsen, så du ikke sidder tilbage med uafklarede spørgsmål.

Klinikken ligger i stueplan med handicapvenlig adgang, og der er gratis parkering bagved bygningen. Herudover gode busforbindelser lige til døren.

Vores priser finder du her

Speciallæge

Stefan Klauber

Medejer Stefan Klauber, er uddannet speciallæge i øjensygdomme på Rigshospitalet og Glostrup Universitets Hospital.

Stefan har operationserfaring fra ind- og udland og har specialiseret sig i grå stær kirurgi, refraktiv kirurgi og øjenlågskirurgi.

Stefan er kendt som en yderst omhyggelig kirurg og betragtes som meget erfaren med mere end 5000 grå stær operationer bag sig.

Stefans ansættelser ved de store universitetshospitaler har givet ham en særlig træning i også at mestre svære og komplicerede indgreb.

Han behersker alle de nyeste teknikker i forbindelse med operation i øjets forreste afsnit. Stefan har forsat sin videnskabelig aktivitet indenfor grå stær og refraktiv kirurgi og vedligeholder sin specialviden ved hyppig kongresdeltagelse i ind- og udland.

Curriculum vitae

  • Født i 1966
  • 14 års erfaring i øjenspecialet
  • 2000
  • Uddannet læge ved Århus og Københavns Universiteter
  • 2007
  • Uddannet specialist i øjensygdomme
  • 2004 - 2011
  • Øjenlågskirurgi i speciallægepraksis
  • 2007 - 2011
  • Afdelingslæge ved Øjenafdelingen i Glostrup
  • 2011 - 2020
  • Kirurgisk konsulent for Memira
  • 2013 -
  • Praktiserende speciallæge i Hørsholm

Medlem af

  • Dansk Oftalmologisk Selskab (DOS)
  • American Academy of Ophthalmology (AAO)
  • European Society of Cataract & Refractive Surgery (ESCRS)
  • American Academy of Cataract & Refractive Surgery (ASCRS)
  • Fellow of the European Board of Ofthalmology (FEBO)
Vis mere

Speciallæge

Henrik Bom Olesen

Henrik Bom Olesen, har drevet øjenklinikken i Hørsholm siden 2010. Har været overlæge siden 1996 og var klinikchef på Rigshospitalet fra 2002-2008.

Han er anerkendt som en af landets førende øjenkirurgiske specialister og har uddannet adskillige nye øjenkirurger. Som leder har han bragt nye revolutionerende operationsmetoder til Danmark og han har opereret tusindvis af patienter.

Henrik mestrer de nyeste teknikker indenfor refraktiv kirurgi (synskorrigerende øjenoperationer). I kraft af sin solide erfaring er han trænet i at klare enhver tænkelig biologisk variant og komplikation til operative indgreb.

Henrik Bom Olesen er fortsat videnskabeligt aktiv indenfor grå stær, resultater af hornhindetransplantationer og refraktiv kirurgi.

Curriculum vitae

  • Født i 1957
  • 30 års erfaring i øjenspecialet
  • 1984
  • Uddannet læge ved Københavns Universitet
  • 1991
  • Uddannet specialist i øjensygdomme
  • 1996 - 2002
  • Overlæge ved Øjenafdelingen Holbæk Sygehus
  • 2002 - 2008
  • Klinikchef for Rigshospitalets Øjenklinik
  • 2003 - 2008
  • Sagkyndig konsulent i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
  • 2009 - 2020
  • Praktiserende speciallæge, virksomhedsansvarlig læge i Memira

Medlem af

  • Bestyrelsen for Sundhed Danmark (privatklinikkernes brancheforening)
  • Dansk Oftalmologisk Selskab (DOS)
  • European Society of Cataract & Refractive Surgery (ESCRS)
  • American Academy of Ophthalmology (AAO)
  • European Association for Vision & Eye Research (EVER)
Vis mere

Optiker Teamet

Når du er i klinikken vil du med stor sandsynlighed møde en af vores dygtige optikere. 

De er alle udlærte optometrister og er desuden opkvalificeret i at varetage undersøgelser på vores refraktive kunder.

Vores optikere hedder Charlotte Brink, Lotte Wedendahl og Tina Davidsen - Her ovenfor på vej til kursus i Århus

 

Kvalitetssikring

Øjenklinikken Hørsholm har siden 2010 haft et gennemarbejdet kvalitetssikringsprogram. Dette program ligger til grund for vores akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel.

Seneste kvalitetsinspektion (survey) fandt sted i oktober 2021. Læs seneste rapport her

 

Som led i vores kvalitetsarbejde udsendes årligt en kundetilfredshedsanalyse. Se seneste analyse her  

 

Optiker Samarbejde

Øjenklinikken Hørsholm samarbejder med flere optikere på Sjælland. Vi udveksler tanker og idéer, trækker på hinandens faglighed og henviser kunder begge veje.

Et par gange om året inviterer vi til Temaaften, som er et åbent arrangement for alle optikere. Møderne annonceres på vores Facebook-side.

Ønsker du at høre mere om, hvordan du kan blive en del af vores Optikernetværk, så send en mail til lotte.ipsen@ojne.dk

Her finder du nogle af vores samarbejdsoptikere; tryk på logoet for at gå til hjemmesiden.

 

 alt=